Som en ud af få Landinspektørfirmaer i Danmark tilbyder Flemberg & Godiksen produkter baseret på opmåling med droner (ubemandede luftbårne fly).
En drone er et ubemandet luftbårent fartøj der fjernstyres fra jorden og medbringer noget udstyr.
Hos Flemberg & Godiksen har vi fokus på landmåling, kortlægning og anden form for registrering og arbejder med 3 typer af kameraer i forbindelse med drone-måling:
Det kompakte RGB kamera er i drift i dag sammen med eksisterende drone-ydelser.
Sideløbende deltager vi i udvikling af brugen af termiske kameraer samt helikopter-droner der fotograferer ved hjælp af spejlreflekskamera. NIR kameraet anvendes i øjeblikket i et udviklingsprojekt til dannelse af data:
Resultatet af en drone-flyvning, med efterfølgende beregning vha. software, er:
Et ortofoto er efterhånden et kendt produkt for de fleste. Populært sagt er et ortofoto et fotografisk baseret produkt, som til forskel fra almindelige fotos er blevet bearbejdet på en sådan måde at det er målfast.
Et ortofoto kan derfor bruges som ethvert andet målfast kort, blandt andet som oversigtskort og situationskort der kan danne grundlag for projektering. Ortofoet kan eksempelvis bruges som kirkegårdskort, golfbanekort osv.
Ortofotoet fra dronen har følgende stærke sider:
3D modellen kan blandt andet bruges til:
Nøjagtigheden vil typisk ligge på under 5 cm i planen og under 10 cm i højden ved flyvning fra 50-100 meter med en fastvinget drone. Der er forhold som kan give dårligere nøjagtighed - eksempelvis højt græs, dårlige lysforhold, blæst i kombination med dårlige lysforhold samt kameraets kvalitet.
Afgørende for et godt resultat er:
Dronens march-hastighed og det område den kan fotografere i et givent tidsinterval afhænger af flyvehøjde og vejrforhold. Dronen må flyve i op til 100m's højde ifølge dansk lovgivning og kan flyve i vindstyrker op til 13 m/s (kraftig vind).
Under gennemsnitlige forhold har dronen disse specifikationer:
Egenskab | Værdi |
---|---|
March-hastighed | 36-57 km/t |
Flyvetid | 45 min pr. batteriskift |
Tilbagelagt Areal | ca. 100 ha i timen |
Skønt droner er populære inden for mange områder, er deres anvendelse i Landinspektørbranchen stadig i sin spæde start. Det er derfor vigtigt at have den fornødne viden om hvordan dronen skal bruges og ikke mindst hvordan data skal beregnes for at blive pålidelige og holde den lovede kvalitet.
Hos Flemberg & Godiksen er vi uddannede indenfor fotogrammetri (populært oversat: måling i billeder). Dette kendskab sætter os i stand til at vurdere og optimere dronens muligheder, og herved sikre at resultatet bliver brugbart, tilstrækkeligt og nøjagtigt.